verber

verber
verbĕr, ĕris, n. v. verbera.
* * *
verbĕr, ĕris, n. v. verbera.
* * *
    Verber, verberis, pen. corr. n. g. Quintil. Instrument long et delié, comme une verge, baston, fouet, aronde, et semblables de quoy on bat.
\
    Turbo agitur verbere per sola plana. Tibul. On chasse d'un fouet, et fait on tourner un sabot en une place bien unie.
\
    Ictu verberis increpuit equos. Ouid. Il a donné un coup de fouet à ses chevauls pour les haster d'aller.
\
    Recto verbere saeuus scorpius. Lucan. Du coup qu'il donne en dressant sa queue.
\
    Verbera, nonnunquam pro ipsa verberatione, siue pro ictibus accipimus. Terent. Les coups qu'on baille d'une verge ou d'un fouet, Bature, Baterie.
\
    Densa verbera. Stat. Coups drus.
\
    Ferre verbera in aliquem. Ouid. Batre aucun, Luy porter des coups.
\
    Ferre verbera alicuius. Ouid. Endurer les coups et batures.
\
    Multare aliquem verberibus. Tacit. Le batre.
\
    Negare se verberibus. Tibul. Refuser d'estre batu, Ne vouloir endurer les coups.
\
    Stare ad verbera. Ouid. Estre aupres des verges tout prest à estre fessé et fouetté.
\
    Subeunt verbera manus tenerae. Ouid. Quand on tend la main pour recevoir un coup de verge, comme font les escoliers, quand ils ne scavent leur lecon.
\
    Radiorum verbera. Lucret. La vehemente chaleur des rais du soleil.
\
    Ventorum verbera vitare. Lucret. L'impetuosité des vents.
\
    Linguae verbera. Horat. Tansements, Reprehensions.

Dictionarium latinogallicum. 1552.

Игры ⚽ Поможем написать реферат

Regardez d'autres dictionnaires:

  • Verber, — verbum Udsagnsord. Et verbum. Se også Valens, Sammensatte verber, Afledte verber. Semantisk inddeling: 1. dynamiske verber (handlingsverber) 2. statiske verber (tilstandsverber) Eller: 1. perfektive verber (slå) 2. durative verber (sove) 3.… …   Danske encyklopædi

  • Copula-verber — Verber som forbindes med subjektsprædi kativ (omsagnsled), som fortæller noget om subjektet: være, blive, hedde, kaldes, synes, anses for, betragtes som, holdes for, regnes for, døbes. Ex: han er en stor dreng …   Danske encyklopædi

  • § 29. Verber på trykstærk vokal — (1) PRÆSENS OG INFINITIV Verber som i infinitiv ender på en trykstærk vokal, falder i to hovedgrupper. I den ene (a) føjes endelserne r og s direkte til den trykstærke vokal uden at der indskydes et e . I den anden (b) kan der indskydes et e… …   Dansk ordbog

  • Afledte verber — Består af et ikke selvstændigt ord (forled) + verbum. Ex: misfornøje Se også Forled, Sammensatte verber …   Danske encyklopædi

  • Sammensatte verber — Består af ét eller flere forled + verbum. Syn. komplekse verber. Ex: over sætte, gen op bygge. Hvis forleddet ikke er et selvstændigt ord, kaldes det et afledt verbum. Ex: mis fornøje Typer: 1. Fast sammensatte (har tryk på sidste stavelse): tysk …   Danske encyklopædi

  • Intransitive — verber Verber som ikke tager direkte objekt. Modsat er Transitive verber. Syn. genstandsløse verber. Ex: sidde, stå. Nogle kan forbindes med et indre objekt (cognate objekt): jeg går en tur, jeg synger en sang …   Danske encyklopædi

  • Transitive — verber Verber som tager objekt. Syn. genstandstagende verber. 1. monotransitive: ét objekt: slå 2. ditransitive: to objekter: sende. Se Valens. Andre typer: 1. Præpositionsverber: forbindes med objekt v.h.a. en præposition: vi regner med ham. 2.… …   Danske encyklopædi

  • Deponente — verber, Udsagnsord med passiv bøjning, men har deponentia aktiv betydning: synes, lykkes. Syn. doponentia. Se Transitive verber …   Danske encyklopædi

  • Fuldverber — Verber som kan optræde alene som verbum (i modsætning til hjælpe og modalverber). Nogle kan være både fuldverbum og hjælpe verbum. Se også Verber, Verballed. Ex: jeg har en hund (fuldverbum) jeg har set en hund (hjælpeverbum) …   Danske encyklopædi

  • Genstandsløse — verber =Intransitive verber …   Danske encyklopædi

  • Genstandstagende — verber =Transitive verber …   Danske encyklopædi

Share the article and excerpts

Direct link
… Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”